Byggetilladelse: hvornår skal du søge, og hvad er undtaget

Hovedreglen er en ansøgning før første spadestik. Undtagelserne i § 5 er mange — men undtaget fra ansøgning er ikke undtaget fra reglerne, og den forskel er artiklens vigtigste sætning.

Opdateret 9. august 2026 · Bygningsreglementet BR18 · hver påstand står med sin paragraf

Hovedreglen: intet byggearbejde uden tilladelse

Udgangspunktet står i § 7, og det er kort: byggearbejde kræver byggetilladelse, før det går i gang. Det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed og træffer afgørelse efter reglementet, jf. § 3 — og kommunen kan beslutte at opkræve gebyr for at behandle ansøgningen, jf. § 7, stk. 2.

De to paragraffer, hovedreglen selv peger på, er hele artiklens emne. § 4 opregner det, reglementet slet ikke gælder for. § 5 opregner det, der er omfattet af reglementet, men kan udføres uden ansøgning. Forskellen er ikke akademisk — den afgør, hvilke krav du skal kunne dokumentere.

Det vigtigste først: undtaget betyder ikke fritaget

Læs § 5’s indledning nøje, for den siger begge dele i én sætning: byggearbejderne skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse. Undtagelsen fjerner altså kun sagsbehandlingen — ikke ét eneste teknisk krav. Konsekvensen er, at ansvaret for, at reglerne er overholdt, ligger hos ejeren og den udførende alene, for der er ingen kommunal behandling af projektet, før det står der.

Garager, carporte og udhuse: grænsen på 50 m²

Den undtagelse, flest bruger, er den første på listen. Den gælder garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende — de sekundære bygninger på grunden:

Bemærk de fire betingelser, der alle skal være opfyldt: bygningerne må ikke være integrerede i den primære bebyggelse, de skal tilsammen være på højst 50 m² — det er summen af grundens sekundære bygninger, ikke den enkelte bygning — de skal placeres på terræn, og brandforholdene skal følge de præ-accepterede løsninger. De præ-accepterede løsninger står i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, som er vejledning — vælger man at fravige dem, er man ude af undtagelsen og skal søge.

De øvrige undtagelser, kort

§ 5, stk. 1 rummer 16 numre. De vigtigste for husejere og håndværkere er:

• Ombygninger af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 — hvis ombygningen ikke medfører en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet, og de præ-accepterede brandløsninger følges. En udvendig efterisolering på højst 25 cm regnes ikke som en udvidelse af etagearealet.
• Ombygninger i andet eksisterende byggeri, jf. nr. 4 — hvis de hverken ændrer de bærende konstruktioners virkemåde eller forudsætningerne for brandforholdene, og hverken anvendelse eller etageareal ændres væsentligt.
• Udendørs svømmebassiner og havepejse i tilknytning til enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse, jf. nr. 5.
• Én primitiv mindre bygning til lejlighedsvis overnatning pr. ejendom — et shelter eller lignende — jf. nr. 16. Betingelserne er stramme: højst 20 m², højst 1 etage og ikke hævet mere end 0,3 m over terræn, uopvarmet, uden installationer, kun til privat brug, og der skal være en eksisterende godkendt boligenhed på grunden.

Vedligeholdelse og energiarbejder omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e er også undtaget, jf. nr. 6 — det er hjemlen for, at et almindeligt vinduesskifte ikke kræver ansøgning. Kravene til selve vinduerne gælder stadig.

Noget er slet ikke omfattet af reglementet

§ 4 er den anden slags undtagelse: bebyggelse, bygningsreglementet slet ikke gælder for. Listen er mest infrastruktur — master, transformerstationer, læskærme — men to numre rammer almindelige grunde: hegnsmure ved skel mod nabo, vej og sti på højst 1,8 m, jf. § 4, nr. 6, og midlertidig overnatning i hele eller dele af egen bolig, jf. § 4, nr. 10. Her stiller reglementet ingen krav — i modsætning til § 5-undtagelserne, hvor alle krav gælder.

To fælder: helhedsvurdering og anden lovgivning

Undtagelsen i § 5 har to forbehold, som begge står i paragraffens egne stykker. Det første handler om byggeretten i kapitel 8 — reglerne om bebyggelsesprocent, højder og afstand til skel:

Det betyder i praksis: en carport på under 50 m² er kun ansøgningsfri, så længe den holder sig inden for byggeretten. Skal den stå nærmere skel eller være højere, end byggeretten tillader, kræver det en helhedsvurdering — og så skal der søges byggetilladelse alligevel. Reglerne for netop garager, carporte og udhuse i forhold til skel og højde er beskrevet i guiden om garager, carporte og byggeretten.

Det andet forbehold er anden lovgivning — og her hører især lokalplanen til. En lokalplan kan fastsætte andre og strammere rammer for din grund end reglementets almindelige regler, og den skal altid tjekkes hos kommunen, før der bygges. BR-BygAI dækker ikke lokalplaner, og denne artikel gør heller ikke.

En lempelse for de små bygninger

Ud over ansøgningsfriheden giver § 6 de små sekundære bygninger én teknisk lempelse:

Lempelsen gælder eftervisningen — der kræves ingen statisk beregning. Kravet om, at konstruktionen skal være stærk og stabil nok, gælder fortsat, og det samme gør reglementets øvrige relevante krav.

Når du skal søge

Ansøgningen indgives digitalt gennem den løsning, kommunen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren, jf. § 9. Er den ikke signeret af ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre arbejdet, jf. § 9, stk. 2. Indholdet er fastlagt i § 10: identifikation af ejendommen, tegningsmateriale med bygningens dimensioner og placering, oplysning om den planlagte benyttelse, oplysninger til BBR og en erklæring om, hvilke tekniske forhold i reglementet der er relevante for arbejdet.

Er det relevant for byggeriet, skal ansøgningen også dokumentere konstruktionsklasse og brandklasse, jf. § 10, stk. 2 — og kommunen kan forlange supplerende dokumentation, hvis det skønnes nødvendigt, jf. § 10, stk. 3. For byggeri i konstruktionsklasse 1 og brandklasse 1 er der ikke krav om, at dokumentationen udfærdiges af en certificeret statiker eller certificeret brandrådgiver, jf. § 10, stk. 6 og 7. Ansøgningen skal udformes på dansk eller engelsk, jf. § 10, stk. 9.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg søge byggetilladelse til en carport?

Ikke hvis grundens garager, carporte, udhuse og lignende tilsammen er på højst 50 m², bygningen placeres på terræn og udføres efter de præ-accepterede brandløsninger, jf. BR18 § 5, stk. 1, nr. 1. Reglementets krav skal stadig overholdes — og kræver byggeriet en helhedsvurdering efter kapitel 8, skal der søges alligevel, jf. § 5, stk. 2.

Betyder undtaget fra byggetilladelse, at BR18 ikke gælder?

Nej. § 5 siger udtrykkeligt, at byggearbejderne skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden ansøgning. Undtagelsen fjerner sagsbehandlingen, ikke kravene — ansvaret ligger hos ejeren og den udførende.

Må jeg bygge om indvendigt i mit enfamiliehus uden tilladelse?

Ja, hvis ombygningen ikke medfører en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet og følger de præ-accepterede brandløsninger, jf. BR18 § 5, stk. 1, nr. 3. En udvendig efterisolering på højst 25 cm regnes ikke som en udvidelse af etagearealet.

Kan jeg opføre et shelter uden byggetilladelse?

Ja, én primitiv mindre bygning til lejlighedsvis overnatning pr. ejendom, jf. BR18 § 5, stk. 1, nr. 16 — højst 20 m², højst 1 etage, ikke hævet mere end 0,3 m over terræn, uopvarmet, uden installationer og kun til privat brug, og der skal være en godkendt boligenhed på grunden.

Hvem behandler byggesagen, og koster det noget?

Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed og træffer afgørelse efter reglementet, jf. BR18 § 3. Kommunen kan beslutte at opkræve gebyr for behandling af ansøgninger, jf. § 7, stk. 2.

Gælder undtagelserne også i forhold til lokalplanen?

Nej. Undtagelse fra ansøgning efter bygningsreglementet undtager ikke fra anden lovgivning, jf. BR18 § 5, stk. 3. En lokalplan kan fastsætte andre rammer for grunden og skal altid tjekkes hos kommunen — BR-BygAI dækker ikke lokalplaner.

Artiklen er redaktionel og skrevet på grundlag af reglementets egen tekst — den er ikke rådgivning og ikke en myndighedsafgørelse. Ved tvivl: læs kapitel 1 på bygningsreglementet.dk eller kontakt en certificeret rådgiver.