Energirammen: kravet til nye bygningers energibehov

Nybyggeriets energikrav er ikke en liste af U-værdier, men ét samlet regnskab: energirammen. § 259 og § 260 sætter tallet, § 252 vægter forsyningen, og § 263 og § 264 stiller to krav ved siden af, som rammen ikke kan købe sig fri af.

Opdateret 9. august 2026 · Bygningsreglementet BR18 · hver påstand står med sin paragraf

Én ramme for hele bygningens energibehov

Energirammen er kapitel 11s bærende krav til nybyggeri: i stedet for at godkende bygningsdelene én for én sættes et loft over bygningens samlede, beregnede behov for tilført energi. Kravet er et krav, ikke vejledning — og det gælder ved projektering, udførelse, ombygning og vedligehold:

Kap. 11 Energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250 - § 298) · Bygningers energiforbrug · § 251 Bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så energibehovet ved beregning ikke overstiger energirammen, der omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Tilført energi fra forskellige energiforsyningsformer sammenvejes ved brug af energifaktorerne i §§ 252 og 253. Eftervisning skal ske på grundlag af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Rammen omfatter fem poster: opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning, jf. § 251 — for boliger indgår belysning dog ikke i selve rammetallet, jf. § 259. Procesenergi indgår ikke i beregningen, og det opvarmede etageareal er det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede, jf. § 256. Eftervisningen skal ske på grundlag af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov, jf. § 251 — anvisningen er et selvstændigt værk, som her alene henvises til.

Tallene: boliger og andre bygninger

Kap. 11 Energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250 - § 298) · Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende · § 259 For boliger, kollegier, hoteller og lignende bygninger må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 30,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.
Kap. 11 Energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250 - § 298) · Energirammer for andre bygninger end boliger · § 260 For andre bygninger end boliger, der ikke er omfattet af § 259, må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal højst være 41,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Rammen er arealafhængig: tillægget på 1.000 kWh pr. år divideret med arealet giver små bygninger lidt mere luft. Regneeksempel: et enfamiliehus på 150 m² opvarmet etageareal har en ramme på 30,0 + 1.000/150 = ca. 36,7 kWh/m² pr. år, jf. § 259 — et kontorhus på 1.000 m² har 41,0 + 1,0 = 42,0 kWh/m² pr. år, jf. § 260. For andre bygninger end boliger, der opvarmes til mellem 5,0 og 15,0 °C, gennemføres beregningen med 15 °C som rumtemperatur, og bygninger med fx højt belysningsniveau eller lang benyttelsestid får et beregnet tillæg til rammen, jf. § 260. Ved blandet anvendelse opdeles etagearealet i bygningsafsnit med samme anvendelse, jf. § 261 — udgør hovedanvendelsen mindst 80 pct. af det samlede etageareal, regnes hele bygningen dog som hovedanvendelsen, jf. § 262.

Energifaktorer og vedvarende energi

Kap. 11 Energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250 - § 298) · Bygningers energiforbrug · § 252 I bygninger skal der ved beregning af det samlede tilførte energibehov ske en vægtning af de enkelte forsyningsformer. Der anvendes følgende faktorer: 1) 1,9 for el. 2) 0,85 for fjernvarme. 3) For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.

Faktorerne betyder, at én kWh el tæller som 1,9 kWh i rammen, mens én kWh fjernvarme kun tæller som 0,85 — valget af forsyning flytter altså regnskabet, før der er ændret noget på bygningen. Ved tilslutning til en eksisterende kedel anvendes faktoren 1,0, og for udnyttelse af spildvarme benyttes fjernvarmefaktoren, jf. § 253. Vedvarende energi på eller ved bygningen kan indregnes i energirammeberegningen, når anlægget er etableret til forsyning af den konkrete bebyggelse og placeret i nærheden af bygningen, jf. § 265 — men indregningen af elproduktion har et loft:

Kap. 11 Energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250 - § 298) · Krav ved brug af energiramme · § 265 Stk. 2. For alle bygninger kan der højst medregnes elproduktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr år i energirammen.

To krav ved siden af rammen: transmissionstab og tæthed

Kap. 11 Energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250 - § 298) · Krav ved brug af energiramme · § 264 Nybyggeri, der er omfattet af bestemmelserne i §§ 259 og 260, skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab pr. m² etageareal ikke overstiger 12,0+6,0/E+300/A, hvor E er antallet af etager, og A er det opvarmede etageareal. Antal etager er et decimaltal, som udregnes som opvarmet etageareal divideret med bebygget areal.
Kap. 11 Energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250 - § 298) · Krav ved brug af energiramme · § 263 Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 °C eller mere må ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.

De to krav sikrer, at en stor solcelleflade eller en gunstig forsyning ikke kan kompensere for en dårlig klimaskærm: transmissionstabet gennem selve klimaskærmen har sit eget loft, jf. § 264, og det samme har utætheden. Tætheden dokumenteres ved trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af større bygninger — foreligger dokumentation ikke, regnes med 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa i energiberegningen, jf. § 263. Den udokumenterede bygning belastes altså med et dårligere tal end kravet. Opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet, indregnes med 50 pct. af kælderarealet i energirammen, jf. § 266.

Lavenergiklassen: frivillig og strammere

Kap. 25 Lavenergiklasse (§ 473 - § 484) · Lavenergiklasse · § 473 For at kunne klassificere bygningen som lavenergiklasse, skal kravene i dette kapitel overholdes. De øvrige krav i kapitel 11 skal ligeledes overholdes.
Kap. 25 Lavenergiklasse (§ 473 - § 484) · Lavenergiklasse · § 474 Boliger, kollegier, hoteller og lignende kan klassificeres som lavenergiklasse, når bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 27,0 kWh/m2 pr. år.
  • Boliger, kollegier, hoteller og lignende: højst 27,0 kWh/m² pr. år — uden arealtillæg, jf. § 474.
  • Andre bygninger: højst 33,0 kWh/m² pr. år, med beregnet tillæg for fx højt belysningsniveau, jf. § 475.
  • Transmissionstab: højst 11,0+6,0/E+300/A W/m² — strammere end § 264s 12,0, jf. § 476.
  • Tæthed: højst 0,7 l/s pr. m² ved 50 Pa mod energirammens 1,0, jf. § 481.
  • Vinduer: energibalancen Eref må ikke være mindre end 0 kWh/m² pr. år, og ovenlyskuplers U-værdi må højst være 1,20 W/m²K, jf. § 478 — se guiden om vinduers energikrav.

Hvornår energirammen ikke gælder

Energirammen er skrevet til den hele, nye bygning. For tilbygninger, ændret anvendelse, ombygninger, midlertidige flytbare pavilloner og sommerhuse kan bestemmelserne i §§ 267-292 anvendes som alternativ til energirammen, jf. § 251, stk. 2 — for tilbygninger fx U-værdierne i bilag 2, tabel 2 eller varmetabsrammen, jf. § 271. Uopvarmede bygninger eller bygninger opvarmet til under 5 °C skal hverken overholde krav til varmeisolering eller energirammen, jf. § 254. Og for eksisterende bygninger findes renoveringsklasserne i §§ 280-282, som er en energiramme for eksisterende bygninger, jf. § 274.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er energirammen i BR18?

Et loft over bygningens samlede, beregnede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning, jf. BR18 § 251. Tilført energi fra forskellige forsyningsformer sammenvejes med energifaktorerne i §§ 252 og 253, og eftervisningen sker på grundlag af SBi-anvisning 213.

Hvor stor er energirammen for et enfamiliehus?

For boliger, kollegier, hoteller og lignende er rammen 30,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, jf. BR18 § 259. For et hus på 150 m² giver det ca. 36,7 kWh/m² pr. år.

Tæller belysning med i energirammen?

For andre bygninger end boliger: ja, belysning indgår i rammen på 41,0 kWh/m² pr. år, jf. BR18 § 260. For boliger nævner § 259 kun opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Procesenergi indgår ikke i beregningen, jf. § 256.

Kan solceller regnes med i energirammen?

Ja — vedvarende energianlæg på eller ved bygningen kan indregnes, når anlægget forsyner den konkrete bebyggelse og er placeret i nærheden, jf. BR18 § 265. Elproduktionen kan dog højst reducere behovet for tilført energi med 25 kWh/m² pr. år i rammen, jf. § 265, stk. 2.

Hvad er lavenergiklassen?

En frivillig klassificering i BR18 kapitel 25 med strammere krav oven på kapitel 11: 27,0 kWh/m² pr. år for boliger og 33,0 for andre bygninger, skærpet transmissionstab og en tæthed på højst 0,7 l/s pr. m² ved 50 Pa, jf. §§ 473-476 og § 481.

Gælder energirammen også ved ombygning og tilbygning?

Ikke nødvendigvis. For tilbygninger, ændret anvendelse, ombygninger, pavilloner og sommerhuse kan §§ 267-292 anvendes som alternativ, jf. BR18 § 251, stk. 2. Ved ombygning kan kravene i stedet opfyldes bygningsdel for bygningsdel efter § 279 eller med renoveringsklasserne i §§ 280-282, jf. § 274.

Slå det op i din egen sag

BR-BygAI svarer på dansk med kildehenvisning til kapitel, paragraf og bilag — og siger til, hvis reglementet ikke dækker spørgsmålet.

Spørg: Hvad er energirammen for et nyt enfamiliehus på 150 m²?

Artiklen er redaktionel og skrevet på grundlag af reglementets egen tekst — den er ikke rådgivning og ikke en myndighedsafgørelse. Ved tvivl: læs kapitel 11 på bygningsreglementet.dk og kapitel 25 på bygningsreglementet.dk eller kontakt en certificeret rådgiver.