Værn og rækværker: højder, og hvor de kræves

Ét tal huskes ofte — 1,0 m — men § 58 rummer fire forskellige højder, og listen over steder, der kræver værn, er længere end de fleste tror.

Opdateret 9. august 2026 · Bygningsreglementet BR18 · hver påstand står med sin paragraf

Hvor kræves der værn

§ 58 opregner selv stederne, og listen er værd at læse ordret, fordi den rækker ud over altanen:

"Andre hævede opholdsarealer" er den formulering, der fanger det, listen ikke nævner — en hævet terrasse er også omfattet, når faldhøjden gør det farligt at falde.

Højderne

Kravet er ikke ét tal. § 58 fastsætter fire situationer:

• Mindst 1,0 m — den almindelige højde på værn og rækværker, fx på en altan, jf. § 58.
• Mindst 0,80 m — værn ved trapper og ramper, jf. § 58.
• Mindst 0,90 m — værn over trappereposer, jf. § 58.
• Mindst 1,20 m — ved trapper med bredere lysning end 0,30 m, ved altangange og luftsluser, jf. § 58.

Målemetoden i nr. 4 er lige så bindende som højderne: langs en trappe måles værnhøjden over trinforkanterne, og på altanen måles den fra overkant af gulv eller dæk, jf. § 58. Et værn, der er sat af efter trinfladen i stedet for forkanten, kan derfor ende for lavt, selv om komponenten har det rigtige mål.

Funktionskravet bag tallene

Højderne er reglementets anvisning på, hvornår kravet anses som opfyldt — men selve kravet er bredere og handler om udformningen som helhed:

Bemærk formuleringen "under hensyn til bygningens anvendelse" — i bygninger, hvor børn færdes, stilles der derfor krav til udformningen ud over højden, så børn ikke kan klatre på værnet eller falde igennem det. Det konkrete design er projekteringens ansvar.

Balustre: børn må ikke kunne klatre eller komme i klemme

Afstanden mellem balustre har sin egen bestemmelse — og den indeholder bevidst ikke et tal:

§ 59 er et funktionskrav: reglementet fastsætter ikke en maksimal balusterafstand i millimeter, men kræver, at afstanden ikke giver anledning til personskader — med særligt hensyn til børn. Bemærk at kravet gælder både lodrette og vandrette balustre; vandrette udfyldninger er netop dem, børn kan klatre på. Hvilke afstande der i praksis anses for sikre, uddybes i Bygningsreglementets vejledning.

Værn af glas

Vælges glas som værn, sender § 60 løsningen videre til reglementets egne glasbestemmelser:

Glasværnet skal altså både opfylde højderne og udformningskravene i § 58 og § 59 og bestemmelserne om glaspartier, glasflader og værn af glas i §§ 238-241, jf. § 60. De to regelsæt lægges oven på hinanden — det ene erstatter ikke det andet.

Håndlister

Håndlisten er værnets makker, og § 58 kræver begge dele: stederne på listen skal sikres med værn og forsynes med håndlister, og håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i, jf. § 58. Hvor der ikke er opsat værn, gælder § 61:

Tre monteringsdetaljer i § 61 går ofte galt: håndlisten skal sidde i begge sider, den skal føres ubrudt forbi reposen — ikke afbrydes ved hver repos og genoptages på næste løb — og den skal afsluttes vandret. Højden er ca. 0,80 m, jf. § 61, stk. 2. Udenfor bygningen stiller § 49 et parallelt krav: gribeegnede håndlister i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper i grundens adgangsareal, jf. § 49.

Trappe og værn hænger sammen

I praksis projekteres trappen og dens værn i ét, og tallene kommer fra to paragraffer: trappens egne mål — fri bredde mindst 1,0 m og fri højde mindst 2,10 m, jf. § 57 — og værnets højder i § 58. Sammenhængen giver en tommelfingerrække for de mest almindelige situationer:

• Trappeløbet: værn på mindst 0,80 m, målt over trinforkanterne, jf. § 58.
• Reposen: værn på mindst 0,90 m, jf. § 58.
• Trapperum med bred lysning: er den frie åbning mellem løbene bredere end 0,30 m, stiger kravet til mindst 1,20 m, jf. § 58 — faldet går her hele vejen ned gennem trapperummet.
• Altangangen og luftslusen: mindst 1,20 m, jf. § 58.
• Altanen og tagterrassen: mindst 1,0 m, jf. § 58.
• Den hævede terrasse: omfattet som "andre hævede opholdsarealer" — værn under hensyn til anvendelsen og faldhøjden, jf. § 58.
• Udvendige trapper: udtrykkeligt nævnt i § 58 — samme værn- og håndlistekrav som indenfor.

Læg mærke til logikken i springet fra 0,80 m til 1,20 m: langs et trappeløb bremser trappen selv et fald, men hvor der er frit fald i fuld højde — bred lysning, altangang, luftsluse — kræver reglementet det højeste værn. Det er faldhøjden, ikke stedet i sig selv, der bærer kravet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor højt skal et værn på en altan være?

Mindst 1,0 m, jf. BR18 § 58. Ved altangange og luftsluser samt trapper med bredere lysning end 0,30 m er kravet mindst 1,20 m.

Hvor højt skal værnet på en trappe være?

Mindst 0,80 m ved trapper og ramper og mindst 0,90 m over trappereposer, jf. BR18 § 58.

Kræver en hævet terrasse værn?

§ 58 omfatter "andre hævede opholdsarealer", så en hævet terrasse skal sikres med værn under hensyn til anvendelsen og faldhøjden.

Hvor højt skal håndlisten sidde?

Ca. 0,80 m, jf. BR18 § 61, stk. 2. Hvor der ikke er værn, kræves håndlister i begge sider, ført ubrudt forbi repos og afsluttet vandret, jf. § 61.

Er der et maksimalt mål for afstanden mellem balustre?

Nej, BR18 fastsætter ikke et tal. § 59 kræver, at afstanden mellem alle typer balustre — lodrette og vandrette — ikke giver anledning til personskader, og at børn ikke må kunne klatre på værnet eller komme i klemme. Det er et funktionskrav; detaljer står i Bygningsreglementets vejledning.

Må et værn udføres i glas?

Ja, men værn udført af glas skal udføres i overensstemmelse med §§ 238-241, jf. BR18 § 60 — oven i højde- og udformningskravene i § 58 og § 59.

Hvordan måles værnets højde?

Over trinforkanter og ramper samt fra overkant af gulv/dæk, jf. BR18 § 58. Langs en trappe er det altså trinforkanten, ikke trinfladen, der er målepunktet.

Artiklen er redaktionel og skrevet på grundlag af reglementets egen tekst — den er ikke rådgivning og ikke en myndighedsafgørelse. Ved tvivl: læs kapitel 2 på bygningsreglementet.dk eller kontakt en certificeret rådgiver.