Trapper: bredde, stigning, grund og værn

Fire tal afgør, om en trappe i en fælles adgangsvej kan godkendes — og de står alle i § 57. Værnet langs trappen har sine egne højder i § 58, og de er ikke de samme som på altanen.

Opdateret 9. august 2026 · Bygningsreglementet BR18 · hver påstand står med sin paragraf

Hvem kravene gælder for

Trappekravene står i kapitel 2 om adgangsforhold, og kapitlets anvendelsesområde er værd at kende, før man regner på trinnene. § 57 er skrevet til trapper i fælles adgangsveje — de adgangsveje, der fører til to eller flere boliger, kontorer eller andre enheder, jf. § 56. Og kapitlet har to udtrykkelige undtagelser:

En intern trappe i ét enfamiliehus er altså ikke omfattet af § 57 — kravet gælder trappen i opgangen, i kontorbyggeriet og i rækkehusbebyggelsens fælles adgangsveje. Det er en forskel, der afgør, hvilket regelsæt en tømrer skal bygge efter.

Trappens mål: § 57

Selve kravet er et funktionskrav: trappen skal have tilstrækkelig bredde og fri loftshøjde og en hældning, der gør den let og sikker at gå på. Men paragraffen anviser selv, hvornår bestemmelsen anses som opfyldt — og det er de fire tal, man bygger efter:

Paragraffen definerer selv sine begreber: stigningen er trinnets lodrette højde, og grunden er trinnets vandrette dybde. Læg mærke til, hvor målingerne foretages — den fri højde på mindst 2,10 m måles lodret over hvert trins forkant og i trappens ganglinje, jf. § 57. Det er ved forkanten, hovedet rammer en for lav gennemgang, ikke midt på trinnet.

• Fri bredde: mindst 1,0 m, jf. § 57.
• Fri højde: mindst 2,10 m over hvert trins forkant i ganglinjen, jf. § 57.
• Stigning: højst 0,18 m, jf. § 57.
• Grund: mindst 0,28 m på ligeløbs-, kvart- og halvsvingstrapper — i beboelsesbygninger dog mindst 0,25 m, jf. § 57.
• Spindel- og vindeltrapper: grunden må ikke være mindre end 0,20 m, jf. § 57.

BR18 indeholder ingen trappeformel, der binder stigning og grund sammen i ét regnestykke — kravet er hældningen som funktion ("lette og sikre at gå på") og de anviste mindstemål. Hvordan de kombineres bedst, uddybes i Bygningsreglementets vejledning.

Værn langs trappen: tre højder, ikke én

Værnet langs en trappe skal ikke være 1,0 m — det tal gælder værn og rækværker generelt, fx på altaner. Ved trapper og ramper gælder lavere og højere tal, afhængigt af hvor på trappen man er:

• Langs trappeløbet: mindst 0,80 m, jf. § 58.
• Over trappereposer: mindst 0,90 m, jf. § 58.
• Ved lysning bredere end 0,30 m: mindst 1,20 m, jf. § 58.

Lysningen er den frie åbning mellem trappeløbene — er den bredere end 0,30 m, er der et fald i fri højde ned gennem trapperummet, og så stiger kravet til 1,20 m, jf. § 58. Og målemetoden er ikke ligegyldig: højden måles over trinforkanterne, jf. § 58 — ikke over trinnets midte. Et værn, der er sat af efter trinfladen, kan derfor være for lavt, selv om listen har den rigtige længde.

Håndlister

Trapper i fælles adgangsveje skal både sikres med værn og forsynes med håndlister, og håndlisterne skal være nemme at gribe om og holde fast i, jf. § 58. Hvor der ikke er opsat værn, har håndlisterne deres egen paragraf:

Tre detaljer i § 61 afgør, om monteringen er korrekt: håndlisten skal sidde i begge sider, den skal føres ubrudt forbi reposen, og den skal afsluttes vandret. Højden er ca. 0,80 m, jf. § 61, stk. 2 — bemærk at reglementet her selv skriver "ca.", i modsætning til værnhøjdernes "mindst".

Udvendige trapper og trappen i adgangsarealet

Udvendige trapper er udtrykkeligt nævnt i § 58 og skal altså også sikres med værn og forsynes med håndlister. For trapper i grundens adgangsareal — fra vej og parkering frem til bygningen — stiller § 49 desuden sine egne krav: trapper og ramper skal belyses stærkest, jf. § 49, og der skal opsættes gribeegnede håndlister i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper, jf. § 49. Og øverst ved trappen gælder et markeringskrav, som ofte glemmes:

Belægningsskiftet 0,90 m før trappens begyndelse og kontrastmarkeringen af trinflader og trinkanter, jf. § 49, er dét, der advarer en svagsynet bruger, før første trin — det hører med til trappeentreprisen udenfor, ikke kun til belægningsarbejdet.

Hvad der er funktionskrav, og hvad der er tal

Det egentlige krav i § 57 er, at trappen er let og sikker at gå på — tallene er reglementets egen anvisning på, hvornår kravet anses som opfyldt. Bygger man efter tallene, er man inde; vælger man en anden udformning, skal det dokumenteres, at funktionen er opfyldt. Det samme mønster gælder værnet i § 58: kravet er, at personer sikres mod at falde ud over eller igennem, og højderne er den anviste opfyldelse. Detaljer om udformning ud over tallene står i Bygningsreglementets vejledning om adgangsforhold.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor bred skal en trappe være?

I fælles adgangsveje skal trappens fri bredde være mindst 1,0 m, jf. BR18 § 57. Kravet er skrevet til fælles adgangsveje — en intern trappe i et fritliggende enfamiliehus er undtaget fra kapitel 2, jf. § 48, stk. 3.

Hvad må en trappes stigning og grund være?

Stigningen (trinnets lodrette højde) må højst være 0,18 m, og grunden (trinnets vandrette dybde) skal være mindst 0,28 m på ligeløbs-, kvart- og halvsvingstrapper — i beboelsesbygninger dog mindst 0,25 m, jf. BR18 § 57. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 0,20 m.

Hvad er den fri højde over en trappe?

Mindst 2,10 m, målt lodret over hvert trins forkant og i trappens ganglinje, jf. BR18 § 57.

Hvor højt skal værnet ved en trappe være?

Mindst 0,80 m langs trappeløbet og mindst 0,90 m over trappereposer, jf. BR18 § 58. Ved trapper med bredere lysning end 0,30 m er kravet mindst 1,20 m. Højden måles over trinforkanterne.

Hvor højt skal håndlisten sidde?

Ca. 0,80 m, jf. BR18 § 61, stk. 2. Hvor der ikke er værn, skal der være håndlister i begge sider, og de skal føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret, jf. § 61.

Gælder trappekravene i mit eget hus?

Fritliggende enfamiliehuse, der udelukkende anvendes til boligformål, er ikke omfattet af kapitel 2 om adgangsforhold, jf. BR18 § 48, stk. 3 — dog gælder § 51, stk. 3, og § 52 fortsat. § 57 om trapper er skrevet til fælles adgangsveje.

Artiklen er redaktionel og skrevet på grundlag af reglementets egen tekst — den er ikke rådgivning og ikke en myndighedsafgørelse. Ved tvivl: læs kapitel 2 på bygningsreglementet.dk eller kontakt en certificeret rådgiver.