Varmeinstallationer: varmeforsyning, fyringsanlæg og aftræk

Kravene til opvarmning er delt i tre. § 293 afgør, hvad varmen må komme fra, kapitel 12 stiller kravene til selve anlægget fra kedel til skorstenstop, og kapitel 19 tager fordelingen i bygningen, funktionsafprøvningen og driften.

Opdateret 9. august 2026 · Bygningsreglementet BR18 · hver påstand står med sin paragraf

Hvor kravene står

Tre kapitler deler emnet. Valget af opvarmningsform er et energikrav og står i kapitel 11 under overskriften Bygningsopvarmning, § 293. Selve anlægget — fyringsanlæg, kedler, aftrækssystemer, varmepumper og solvarme — reguleres af kapitel 12 om energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger, § 299 til § 328. Og varmens fordeling i bygningen, funktionsafprøvningen og driften hører til kapitel 19 om termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg, § 385 til § 392.

Valg af opvarmningsform: § 293

Hovedreglen er altså vedvarende energi, og undtagelserne er geografiske: fjernvarme, hvor nettet findes (stk. 2), naturgas, hvor nettet er etableret eller projektgodkendt inden 1. januar 2013 (stk. 3), og eksisterende bygninger uden for begge net (stk. 4). Derudover kan kommunalbestyrelsen dispensere fra kravet, hvis forhold ved bebyggelsen eller ejendommen gør vedvarende energi uegnet — for eksempel grundstørrelse, bygningens placering på grunden eller nabohensyn, jf. § 293, stk. 5. Ved væsentlige ombygninger af bygninger, der ikke opvarmes med vedvarende energi, skal der desuden etableres en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning, hvis det er teknisk muligt og økonomisk rentabelt — rentabiliteten vurderes efter § 275, og kirker samt fredede og bevaringsværdige bygninger er undtaget, jf. § 294.

Sommerhuse og direkte elvarme

Kravet om vedvarende energi gælder ikke alle bygninger. For sommerhuse er undtagelsen udtrykkelig:

Et sommerhus er altså ikke omfattet af § 293 — kravet om, at opvarmningen skal baseres på vedvarende energi, gælder ikke dér, jf. § 283, stk. 2. Sommerhuset skal i stedet opfylde sine egne krav til klimaskærmen efter § 283, stk. 1. Reglementets udtrykkelige bestemmelser om direkte elvarme står et andet sted, end mange leder: i reglerne om midlertidige, flytbare pavilloner. Dér er direkte elvarme tilladt i op til 2 år, jf. § 290:

Nybyggede pavillonmoduler skal desuden være forberedt for anden varme end direkte elvarme, for eksempel vandbåren varme, jf. § 291. For almindelige bygninger er det § 293, der afgør spørgsmålet: opvarmningen skal baseres på vedvarende energi, medmindre en af undtagelserne gælder.

Grundkravene til selve anlægget: §§ 299-300

Kapitel 12 åbner med de krav, der gælder alle energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger — fra gasfyr til solvarme:

§ 300 omsætter det til krav til installationsarbejdet. Kravene gælder projektering, udførelse og installation, jf. § 300:

• Fastgørelse: placeringen og fastgørelsen må ikke medføre generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer, jf. § 300.
• Frost: installationerne skal beskyttes mod frost, jf. § 300.
• Tæthed: røggasser, vanddamp og brine må ikke trænge ud og skade installationen, bygningen eller personerne i den, jf. § 300.
• Isolering: installationerne skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, jf. § 300 — standarden henvises der til, indholdet gengives ikke her.
• Korrosion og aflejringer må ikke opstå, jf. § 300.
• Adgang: renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, jf. § 300.

Fyringsanlæg: forbrænding, luft og undertryk

Fyringsanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så der opnås god forbrænding, jf. § 301, og de skal sikres tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen — enten ved en regulerbar udeluftventil i opstillingsrummet eller ved en kanal fra det fri til forbrændingskammeret, jf. § 302. Trykforholdet har sin egen paragraf:

Undertrykket er dét, der holder røggassen inde i installationen frem for ude i rummet — derfor er kravet i § 303 et sikkerhedskrav, ikke en driftsdetalje. For brændeovne, masseovne og åbne fyringsanlæg med håndbetjente røgspjæld gælder desuden, at spjældet i lukket tilstand skal have et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm², jf. § 304, og fyringsanlæg, der ikke er automatisk styrede, må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg, medmindre hver kedel forsynes med sikkerhedsventil, jf. § 305.

Kedler: §§ 306-313

Kedelkravene er skaleret efter ydelsen: over 120 kW gælder isoleringskravet i § 307 og kravet om måleudtag og måleudstyr til overvågning af den energiøkonomiske drift, jf. § 312. Olie- og gasfyrede kedler over 400 kW må højst have et røggastab på 7 pct. ved fuldlast og skal have røggaskøler, hvis varmeanlæggets temperaturforhold egner sig til det, jf. § 308. Kedler til fast brændsel på op til 500 kW skal mindst have et sikkerhedsniveau svarende til DS/EN 303-5, jf. § 306 — standarden henvises der til uden at gengive indholdet. Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til erhvervsmæssige fyringsanlæg, halmfyr og særlige biobrændselskedler, jf. § 313.

Aftrækssystemer: §§ 314-324

Lysningsarealet skal svare til den indfyrede effekt — og tilsluttes flere fyringsanlæg samme aftræk, regnes efter den samlede effekt, jf. § 314. For åbne fyringsanlæg er mindstekravet 300 cm², dog 175 cm² hvis anlæggets frie åbning ikke er over 2.500 cm², jf. § 314, stk. 2. Visse anlæg skal have deres eget aftræk: kraftvarmeapparater, åbne fyringsanlæg, oliekedler og erhvervsmæssige anlæg, jf. § 315 — og en brændeovn må ikke tilsluttes aftræk fra gasfyrede eller oliefyrede anlæg, jf. § 315, stk. 2. Dertil kommer materialkravene: aftræk til manuelt fyrede fastbrændselsanlæg, pejse og brændeovne skal mindst have temperaturklasse T400, automatisk fyrede anlæg og pilleovne mindst T250, jf. § 320, og aftræk til olie og fast brændsel skal have modstandsevne mod sodild, klasse G, jf. § 321. Ved kondenserende drift kræves klasse W med opsamling og bortledning af kondens, jf. § 322. Renselemmen skal mindst svare til lysningsarealet, jf. § 317, og aftrækket skal sikres mod tilstopning, for eksempel fra redebygning, jf. § 319.

Varmepumper, solvarme og måling: §§ 325-327

Solvarme- og solcelleanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så temperaturen i anlægget ikke giver anledning til skader på personer eller bygninger, jf. § 325. Anvendes der farlige væsker eller gasser i varmepumpe- eller køleanlæg, så rummet klassificeres som eksplosionsfarligt, skal anlægget placeres hensigtsmæssigt og forsvarligt, jf. § 326.

Dimensionering og fordeling: kapitel 19

Når varmen er produceret, skal den fordeles — og her skifter kravene kapitel. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af varme- og køleanlæg skal ske, så der ikke opstår brand- og eksplosionsfare, risiko for personers sundhed, skader på personer, bygningsdele eller installationer, eller unødigt forbrug af energi, jf. § 385, stk. 2. Dimensioneringen er anvist:

DS 469 er den standard, reglementet anviser til projektering og udførelse, jf. § 387, stk. 2 — der henvises til den, og indholdet gengives ikke her. Samme standard anvises for brugsvandsanlæg, der skal dimensioneres og udføres, så risikoen for vækst af legionellabakterier i det varme vand minimeres, jf. § 388. Selve installationerne skal blandt andet beskyttes mod frost, kunne modstå tryk og trykstød, undgå overfladetemperaturer, der kan skade personer, og kunne renses, betjenes og vedligeholdes, jf. § 389 — og de skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, jf. § 390.

Funktionsafprøvning, drift og vedligehold

Anlægget er altså ikke færdigt, når det varmer — funktionsafprøvningen før ibrugtagning skal dokumentere indregulering og styring, jf. § 391. Og driften har sine egne krav i begge kapitler: der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning med tegninger, placering af installationer og vedligeholdelsesintervaller, jf. § 328, stk. 2, og § 392, stk. 2 — og ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder skal brænderen indreguleres, jf. § 328, stk. 3. Drift og vedligehold skal ske, så anlægget til enhver tid overholder de relevante bestemmelser, jf. § 328 og § 392.

Ofte stillede spørgsmål

Skal bygningsopvarmning baseres på vedvarende energi?

Ja, det er hovedreglen i BR18 § 293. Undtagelserne er geografiske: fjernvarme kan bruges, hvor tilslutning til fjernvarmenet er mulig (stk. 2), naturgas hvor nettet er etableret eller projektgodkendt inden 1. januar 2013 (stk. 3), og eksisterende bygninger uden for begge net er ikke omfattet (stk. 4). Kommunalbestyrelsen kan desuden dispensere efter § 293, stk. 5.

Gælder kravet om vedvarende energi for sommerhuse?

Nej. Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger samt tilbygninger hertil er ikke omfattet af §§ 293-295, jf. BR18 § 283, stk. 2. De skal i stedet opfylde kravene til klimaskærmen i § 283.

Må jeg bruge direkte elvarme?

Reglementets udtrykkelige bestemmelser om direkte elvarme gælder midlertidige, flytbare pavilloner: tilladt i opstillinger op til 2 år, derefter skal den erstattes eller kompenseres med vedvarende energi, jf. BR18 § 290. For bygninger i øvrigt er det § 293, der afgør opvarmningsformen — bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi, medmindre en af undtagelserne i § 293 eller § 283, stk. 2, gælder.

Må en brændeovn tilsluttes samme aftræk som olie- eller gasfyret?

Nej. Brændeovne må ikke tilsluttes aftræk fra gasfyrede anlæg, aftræk fra oliefyrede anlæg eller aftrækssystemer med kedler indrettet til overtryksforbrænding, jf. BR18 § 315, stk. 2. Aftræk til manuelt fyrede fastbrændselsanlæg og brændeovne skal desuden mindst have temperaturklasse T400, jf. § 320, stk. 2.

Skal en varmepumpes elforbrug måles?

Ja, hvis varmepumpen eller køleanlægget har et årligt elforbrug på mere end 3.000 kWh, jf. BR18 § 327. En eventuel elpatron skal forsynes med timetæller eller elmåler. Kravet gælder nybyggeri og nyinstallation i eksisterende byggeri, men ikke udvidelse af et eksisterende anlæg.

Hvad skal foreligge, inden varmeanlægget tages i brug?

To ting: en funktionsafprøvning, der dokumenterer, at anlægget overholder kravene til indregulering og styring, jf. BR18 § 391, og en drifts- og vedligeholdelsesmanual med tegninger, placering af installationer og angivelse af, hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske, jf. § 328, stk. 2, og § 392, stk. 2.

Artiklen er redaktionel og skrevet på grundlag af reglementets egen tekst — den er ikke rådgivning og ikke en myndighedsafgørelse. Ved tvivl: læs kapitel 11 på bygningsreglementet.dk og kapitel 12 på bygningsreglementet.dk og kapitel 19 på bygningsreglementet.dk eller kontakt en certificeret rådgiver.