Ventilation i boligen: luftskifte, emhætte og udsugning
Kapitel 22 sætter tallene for boligens luft: grundluftskifte på 0,30 l/s pr. m², emhætte med afkast til det fri og udsugning fra bad, wc-rum, køkken og bryggers. Her er kravene, med den paragraf de står i.
Grundreglen: luftkvalitet og fugtforhold
Ventilationskravene står i kapitel 22, der spænder fra § 420 til § 452. Kapitlets første paragraf er funktionskravet, alt det øvrige konkretiserer — og den nævner udtrykkeligt både luftkvalitet og fugt:
For boliger konkretiseres funktionskravet i § 443 og § 446, som denne guide handler om. Selve udførelsen er bundet til standarder: ventilationssystemer skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS 447, DS 428 og DS 452, jf. § 421 — standarderne er selvstændige, ophavsretligt beskyttede værker, så deres indhold gengives ikke her. To generelle krav er værd at kende, før tallene: overførsel af luft fra et rum til et andet må ikke ske fra mere til mindre luftforurenede rum, jf. § 426, og der må ikke opstå træk i opholdszonen i rum, hvor personer opholder sig i længere tid, jf. § 425.
Grundluftskiftet: 0,30 l/s pr. m²
Boligventilationens vigtigste tal står i § 443, stk. 1 — og det gælder både det enkelte beboelsesrum og boligen som helhed. Kravet er et krav, ikke vejledning:
Reduktionen til 0,15 l/s pr. m² er betinget tre gange: systemet skal ved måling kunne regulere efter luftkvalitet og fugtforhold, reduktionen gælder en længere periode over døgnet, og kun når boligen ikke er i anvendelse, jf. § 443, stk. 1. Et anlæg uden behovsstyring skal altså levere de 0,30 l/s pr. m² hele tiden.
Systemkravet: indblæsning, udsugning og varmegenvinding
Grundluftskiftet skal tilvejebringes med et ventilationssystem — og vælges et mekanisk anlæg, bestemmer § 443, stk. 2, både luftens vej gennem boligen og at varmen skal genvindes:
Retningen er fast: frisk luft blæses ind i opholdsrummene, og den fugtige og forurenede luft suges ud i de våde rum, jf. § 443, stk. 2. Det følger samme princip som § 426 — luften må ikke løbe fra mere til mindre forurenede rum. Kravet om varmegenvinding gælder i øvrigt generelt: ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning skal udføres med varmegenvinding, jf. § 432.
Emhætten: afkast til det fri og 120 l/s
Emhætten har sine egne to stykker i § 443, og de læses bedst sammen — stk. 3 stiller kravet, stk. 4 sætter tallet:
Kravet om afkast til det fri står i stk. 3 — en emhætte, der alene recirkulerer luften gennem et filter, opfylder det ikke. Tallet på 120 l/s kan reduceres med korrektionsfaktorer, hvis emhættens udformning og placering understøtter det i den konkrete byggesag; de præ-accepterede faktorer står i Bygningsreglementets vejledning om ventilation, jf. § 443, stk. 4 — og vejledningen er netop vejledning, hvor paragraffens tal er krav. Alternativet til luftstrømskravet er en dokumenteret emopfangsevne på mindst 75 pct.
Udsugningen rum for rum
Ud over grundluftskiftet skal de våde rum have en udsugningskapacitet, der kan sættes ind, når rummet bruges. Tallene står i § 443, stk. 5:
- Køkken: mindst 20 l/s, jf. § 443, stk. 5 — og derudover emhætte efter stk. 3 og 4.
- Bade- og wc-rum: mindst 15 l/s, jf. § 443, stk. 5. Vådrummets øvrige krav står i guiden om vådrum.
- Wc-rum uden bad og bryggers: mindst 10 l/s, jf. § 443, stk. 5.
Enfamiliehuset: naturlig ventilation er tilladt
Kravet om et ventilationssystem med indblæsning og udsugning gælder ikke ubetinget for enfamiliehuse — § 446 åbner for naturlig ventilation:
Undtagelsen er præcis i sin afgrænsning: for enfamiliehuse med naturlig ventilation gælder fortsat grundluftskiftet i § 443, stk. 1, og emhættekravene i stk. 3 og 4, jf. § 446. Systemkravet i stk. 2 og udsugningstallene i stk. 5 er derimod ikke nævnt for de huse. Emhætten med afkast til det fri slipper et enfamiliehus altså ikke for, uanset ventilationsprincip.
Anlæggets egne energikrav
Vælges et anlæg med indblæsning og udsugning til én bolig, stiller reglementet krav til, hvor godt det genvinder varmen og hvor lidt el det bruger på at flytte luften. Begge er krav med tal:
For anlæg med varmegenvinding, der kun betjener én bolig, er grænsen skarpere: det specifikke elforbrug til lufttransport må ikke overstige 1.000 J/m³ ved grundluftskiftet, og anlægget skal tilsluttes, så der kan etableres måler til at måle det, jf. § 438.
Før ibrugtagning: funktionsafprøvning
Kapitlet slutter med kontrol og drift, og kontrolkravet er den del, der oftest overses i små sager — det gælder også boligventilation:
Derudover skal der ved ibrugtagning foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual med tegninger over installationerne og angivelse af, hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske, jf. § 452 — og rensning, drift og vedligehold skal ske, så systemet til enhver tid overholder §§ 421-449, jf. § 451. Luftmængderne er altså ikke kun et projekteringstal; de skal kunne dokumenteres ved afleveringen og holdes i drift.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er grundluftskiftet i en bolig?
En udelufttilførsel på mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal — i beboelsesrummene såvel som i boligen totalt, jf. BR18 § 443, stk. 1. Kan systemet ved måling regulere efter luftkvalitet og fugt, må tilførslen reduceres til 0,15 l/s pr. m² i en længere periode over døgnet, når boligen ikke er i anvendelse.
Hvor meget skal der udsuges fra et badeværelse?
Mindst 15 l/s fra bade- og wc-rum, jf. BR18 § 443, stk. 5. Fra wc-rum uden bad og fra bryggers er kravet mindst 10 l/s, og fra køkkener mindst 20 l/s.
Hvor meget skal en emhætte kunne suge?
Emhætten skal have en luftstrøm på mindst 120 l/s eller en dokumenteret emopfangsevne på mindst 75 pct., jf. BR18 § 443, stk. 4. Luftstrømmen kan reduceres med korrektionsfaktorer fra Bygningsreglementets vejledning om ventilation, hvis udformning og placering understøtter det. Afkast til det fri er et selvstændigt krav, jf. stk. 3.
Skal et enfamiliehus have mekanisk ventilation?
Ikke nødvendigvis. Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig ventilation eller en kombination af naturlig og mekanisk, jf. BR18 § 446 — men grundluftskiftet i § 443, stk. 1, og emhættekravene i stk. 3 og 4 gælder fortsat.
Skal ventilationsanlægget have varmegenvinding?
Ja. Ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning skal udføres med varmegenvinding, jf. BR18 § 432, og i boliger skal den forvarme indblæsningsluften, jf. § 443, stk. 2. Betjener anlægget kun én bolig, skal den tørre temperaturvirkningsgrad være mindst 80 pct., jf. § 435.
Skal anlægget afprøves, før boligen tages i brug?
Ja. Der skal gennemføres en funktionsafprøvning før ibrugtagning, som dokumenterer specifikt elforbrug til lufttransport, luftmængder og eventuel behovsstyring, jf. BR18 § 450.
Slå det op i din egen sag
BR-BygAI svarer på dansk med kildehenvisning til kapitel, paragraf og bilag — og siger til, hvis reglementet ikke dækker spørgsmålet.
Spørg: Hvilke krav er der til ventilation i en bolig?Artiklen er redaktionel og skrevet på grundlag af reglementets egen tekst — den er ikke rådgivning og ikke en myndighedsafgørelse. Ved tvivl: læs kapitel 22 på bygningsreglementet.dk eller kontakt en certificeret rådgiver.