Vådrum: kravene til badeværelse, bryggers og wc-rum

Seks krav i én paragraf afgør, om et vådrum kan godkendes. § 339 gælder hele rummet, den vandbelastede del har sine egne skærpelser — og afløbet og udsugningen står i hver sit kapitel.

Opdateret 9. august 2026 · Bygningsreglementet BR18 · hver påstand står med sin paragraf

Hvad reglementet regner som et vådrum

Vådrumskravene står i kapitel 14 om fugt og vådrum, og de er krav, ikke vejledning. Paragraffen definerer selv sit anvendelsesområde: vådrum er baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb, jf. § 339. Et bryggers uden gulvafløb er altså ikke et vådrum i reglementets forstand — det er gulvafløbet, der udløser de seks krav. Hele paragraffen er kort nok til at stå her:

Kap. 14 Fugt og vådrum (§ 334 - § 339) · Vådrum · § 339 Vådrum, herunder baderum samt bryggers og WC-rum med gulvafløb, skal opfylde følgende krav: 1) Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum. 2) Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte. 3) I den vandbelastede del af vådrummet må der ikke udføres rørgennemføringer i gulvet. 4) I den vandbelastede del af rummet skal vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, være vandtætte. 5) Vand på gulvet skal afledes til gulvafløb. 6) Ved brug af skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal der anvendes et egnet vandtætningssystem.

Modstandsdygtighed: gulve og vægge skal kunne modstå de fugtpåvirkninger og de mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum, jf. § 339, nr. 1.
Vandtæt gulv i hele rummet: gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger og rørgennemføringer, skal være vandtætte, jf. § 339, nr. 2.
Ingen rørgennemføringer i gulvet i den vandbelastede del af vådrummet, jf. § 339, nr. 3.
Vandtætte vægge i den vandbelastede del, herunder samlinger, tilslutninger og rørgennemføringer, jf. § 339, nr. 4.
Afledning: vand på gulvet skal afledes til gulvafløb, jf. § 339, nr. 5.
Vandtætningssystem ved skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner med træ eller andre organiske materialer, jf. § 339, nr. 6.

Læg mærke til asymmetrien mellem gulv og væg: kravet om vandtæthed gælder hele gulvet, jf. § 339, nr. 2, men for væggene kun den vandbelastede del af rummet, jf. § 339, nr. 4. Nr. 1 er kapitlets funktionskrav — det sætter ingen tal, men kræver at materialerne holder til det, et vådrum udsætter dem for. Nr. 5 angiver heller ikke en faldstørrelse; kravet er funktionen: vandet skal kunne løbe til afløbet, ikke blive stående på gulvet.

Den vandbelastede del: der hvor kravene skærpes

To af de seks krav gælder alene den vandbelastede del af rummet — typisk bruseområdet. Her må der ikke udføres rørgennemføringer i gulvet, jf. § 339, nr. 3, og her skal også vægge og vægbeklædninger med alle samlinger og gennemføringer være vandtætte, jf. § 339, nr. 4. Det er derfor placeringen af bruseniche og gulvafløb, der afgør, hvor rør kan føres op gennem gulvet: gulvvarmefordeler, toiletskyl og håndvaskens rosetter skal planlægges uden for den vandbelastede zone, hvis de skal op gennem gulvet. Rykkes brusenichen i en ombygning, flytter forbuddet med.

Skeletvægge og træ: kravet om et vandtætningssystem

Ved skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal der anvendes et egnet vandtætningssystem, jf. § 339, nr. 6. Kravet gælder ikke kun lette vægge — også et træbjælkelag under gulvet er en gulvkonstruktion med træ og udløser kravet. Det er et krav til systemet bag overfladen, og det gælder ud over de generelle vandtæthedskrav i nr. 2 og 4. For badeværelser i træbyggeri og på etageadskillelser af træ er nr. 6 derfor den bestemmelse, projekteringen skal dokumentere.

Fugtkravene rundt om vådrummet

§ 339 står sidst i kapitel 14, og kapitlets øvrige paragraffer gælder også for vådrummet og konstruktionerne omkring det. De er alle krav: bygningen skal sikres mod skadelig akkumulering af fugt fra indeluften, og kuldebroer må ikke give kondens og skimmelvækst, jf. § 335; bygningen skal sikres mod indtrængning af vand fra grundvand og overfladevand og mod opsugning af fugt fra undergrunden, jf. § 337. De to mest grundlæggende fortjener at stå med reglementets egne ord:

Kap. 14 Fugt og vådrum (§ 334 - § 339) · Fugt · § 334 Bygninger skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så vand og fugt ikke medfører risiko for personers sundhed eller skader på bygningen.

Kap. 14 Fugt og vådrum (§ 334 - § 339) · Fugt · § 336 Bygningskonstruktioner og –materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp.

§ 336 er værd at kende i en vådrumsrenovering: kravet gælder fugtindholdet ved indflytning. Et støbt gulv, der lukkes med en vandtæt belægning, før det er tørt nok, er en fugtskade bygget ind fra dag ét — og det er et krav, ikke en anbefaling, at det ikke sker.

Afløbet hører til kapitel 4

Gulvafløbet, som § 339 kræver vandet afledt til, er selv reguleret i kapitel 4 om afløb. Bygninger skal have afløb for spildevand, regnvand og vand fra tekniske installationer, jf. § 69, og installationen skal dimensioneres som anvist i DS 432 Afløbsinstallationer eller på en måde, der på tilsvarende vis sikrer bortledningen, jf. § 70, stk. 2 — standarden er et selvstændigt, ophavsretligt beskyttet værk, så dens indhold gengives ikke her. De funktionskrav, enhver afløbsinstallation skal opfylde, står i § 71:

Kap. 4 Afløb (§ 69 - § 81) · Generelt for afløbsinstallationer · § 71 Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så: 1) Der ikke forekommer lugtgener, aflejringer eller oversvømmelse. 2) Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer. 3) De beskyttes mod frost. 4) Utilsigtet ind- og udsivning undgås. 5) Rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger. 6) Der ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet sikres mod skadelig oversvømmelse i bygningen.

To detaljer fra kapitlets driftsbestemmelser hører med i en vådrumssag: der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual for afløbsinstallationerne inden ibrugtagning af bygningen, jf. § 80, stk. 2, og ubenyttede dele af en afløbsinstallation skal afproppes mod rotter så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del, jf. § 80, stk. 3. Det sidste er relevant, netop når et gammelt afløb sløjfes i en ombygning.

Udsugningen står i kapitel 22

Et vådrum producerer fugt, og fugten skal ud — det krav står ikke i § 339, men i ventilationskapitlet. I boliger skal der kunne udsuges mindst 15 l/s fra bade- og wc-rum og mindst 10 l/s fra wc-rum uden bad og fra bryggers, jf. § 443, stk. 5. Kravene til boligens samlede ventilation — grundluftskifte, emhætte og varmegenvinding — er gennemgået i guiden om ventilation i boligen.

Kap. 22 Ventilation (§ 420 - § 452) · Ventilation i beboelsesbygninger · § 443 Stk. 5. I bade- og wc-rum i boliger skal der kunne udsuges mindst 15 l/s. I wc-rum uden bad og i bryggers skal der kunne udsuges mindst 10 l/s. I køkkener skal der kunne udsuges mindst 20 l/s.

Tre kapitler mødes altså i ét badeværelse: vandtætheden i kapitel 14, afløbet i kapitel 4 og udsugningen i kapitel 22. Hvordan kravene opfyldes i den konkrete konstruktion, uddybes i Bygningsreglementets vejledninger — men tallene og forbuddene ovenfor er bindende krav.

Ofte stillede spørgsmål

Skal hele badeværelsets gulv være vandtæt?

Ja. Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger og rørgennemføringer, skal være vandtætte i hele rummet, jf. BR18 § 339, nr. 2 — og vand på gulvet skal afledes til gulvafløb, jf. § 339, nr. 5.

Skal væggene også være vandtætte?

I den vandbelastede del af rummet, ja: vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger og rørgennemføringer, skal være vandtætte dér, jf. BR18 § 339, nr. 4. Uden for den vandbelastede del gælder det generelle krav om at kunne modstå vådrummets påvirkninger, jf. § 339, nr. 1.

Må der føres rør op gennem gulvet i bruseområdet?

Nej. I den vandbelastede del af vådrummet må der ikke udføres rørgennemføringer i gulvet, jf. BR18 § 339, nr. 3. Rør, der skal op gennem gulvet, må placeres uden for den vandbelastede del.

Er et bryggers et vådrum?

Kun hvis det har gulvafløb. § 339 definerer vådrum som baderum samt bryggers og wc-rum med gulvafløb — og har rummet gulvafløb, gælder alle seks krav i paragraffen.

Gælder der særlige krav ved lette vægge eller trækonstruktioner?

Ja. Ved skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal der anvendes et egnet vandtætningssystem, jf. BR18 § 339, nr. 6. Kravet omfatter også et træbjælkelag under gulvet.

Hvor meget skal der udsuges fra et badeværelse?

Mindst 15 l/s fra bade- og wc-rum i boliger, jf. BR18 § 443, stk. 5. Fra wc-rum uden bad og fra bryggers er kravet mindst 10 l/s. Udsugningskravet står i kapitel 22 om ventilation, ikke i vådrumsparagraffen.

Slå det op i din egen sag

BR-BygAI svarer på dansk med kildehenvisning til kapitel, paragraf og bilag — og siger til, hvis reglementet ikke dækker spørgsmålet.

Spørg: Hvilke krav er der til et vådrum?

Artiklen er redaktionel og skrevet på grundlag af reglementets egen tekst — den er ikke rådgivning og ikke en myndighedsafgørelse. Ved tvivl: læs kapitel 14 på bygningsreglementet.dk og kapitel 4 på bygningsreglementet.dk eller kontakt en certificeret rådgiver.