Fugt i byggeriet: fugtsikring fra grund til tag

Fem paragraffer i kapitel 14 dækker fugten fra hver sin retning — indefra, nedefra, udefra og den fugt, der bygges ind under opførelsen. Ingen af dem indeholder et tal, og det er ikke en forglemmelse: kravene er funktionskrav, og ansvaret for at opfylde dem følger bygningen hele livet.

Opdateret 9. august 2026 · Bygningsreglementet BR18 · hver påstand står med sin paragraf

Det grundlæggende krav: § 334

Fugtkravene står i kapitel 14 (§ 334 - § 339). De første fem paragraffer handler om fugt i bygningen generelt; den sidste, § 339, stiller de særlige krav til vådrum og er dækket i guiden om vådrum. Grundkravet i § 334 er kort:

Kravet gælder for alle tre led: projektering, udførelse og vedligehold, jf. § 334. Fugtsikringen er altså ikke afsluttet ved afleveringen — en bygning, der vedligeholdes, så fugten får fat, opfylder ikke kravet, selv om den var tør ved ibrugtagning. De følgende paragraffer tager fugten fra hver sin retning:

• § 335: fugt indefra — fugttransport fra indeluften og kuldebroer.
• § 336: byggefugt — fugtindholdet i konstruktioner og materialer ved indflytning.
• § 337: fugt nedefra — grundvand, overfladevand og opsugning fra undergrunden.
• § 338: fugt udefra — klimaskærmens tæthed og afledning af tagvand.

Fugt indefra: § 335

Paragraffen rammer to velkendte skadesbilleder. Det ene er fugt fra indeluften, der vandrer ud i konstruktionen og akkumuleres — det er derfor, dampbremsende lag og konstruktionens opbygning skal tænkes sammen i projekteringen. Det andet er kuldebroer: steder i klimaskærmen, hvor varmen løber ud og overfladen bliver kold nok til, at indeluftens fugt kondenserer. Kravet i § 335 er, at kuldebroerne ikke må give problemer med for eksempel kondens og skimmelvækst — det er et krav til resultatet, ikke en bestemt konstruktion.

Byggefugt: § 336 og § 165

Fugt, der bygges ind under opførelsen, har to paragraffer — én om resultatet ved indflytning og én om arbejdet på pladsen. Resultatkravet står i kapitel 14:

Skæringspunktet er indflytningen, jf. § 336 — det er dér, fugtindholdet skal være lavt nok til, at skimmelsvamp ikke kan vokse. Bemærk, at fagudtrykket "kritisk fugtindhold" ikke optræder i selve paragrafteksten: kravet er formuleret som funktion, uden en talgrænse, og hvilket fugtindhold der er kritisk for det konkrete materiale, må afgøres i projekteringen og dokumenteres i byggesagen. Kravet til selve udførelsen står i kapitel 7 om byggepladsen:

Kravet gælder under hele opførelsen, jf. § 165 — overdækning af fugtfølsomme materialer og vejrligsforanstaltninger er altså ikke en frivillig kvalitetsforanstaltning, men reglementets krav. De to paragraffer hænger sammen: § 165 skal forhindre, at fugten kommer ind under byggeriet, og § 336 måler resultatet ved indflytning.

Fugt nedefra: § 337 — terrændæk og kælder

Paragraffen stiller to adskilte krav, jf. § 337: bygningen skal sikres mod indtrængning af vand fra grundvand og overfladevand, og den skal sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden. Det er de bygningsdele, der ligger mod jord — terrændæk, kældergulve og kældervægge — kravet i praksis retter sig mod, og opsugningen er den lumske af de to: kapillarsugende materialer trækker fugten op i konstruktionen, uden at der står vand at se. Hvordan sikringen udføres, anviser paragraffen ikke — den kræver resultatet.

Fugt udefra: § 338 — klimaskærm og tagvand

Kravet har to led. Klimaskærmen skal være tæt mod regn og smeltevand, og vandet skal kunne løbe af på forsvarlig måde, jf. § 338 — bemærk igen, at vedligehold er nævnt udtrykkeligt. Og tagvandet er ikke frit stillet: det skal afledes til afløb via tagrender og/eller tagnedløb, jf. § 338. Hvad der videre gælder for regnvandet på grunden, står i kapitel 4 — se guiden om afløb og regnvand.

Ventilation holder fugten nede i driften

Fugtsikringen i kapitel 14 handler om konstruktionerne — men den fugt, brugerne selv producerer, skal væk med ventilationen. Kapitel 22 stiller grundkravet:

For boliger sætter § 443 tal på: der skal kunne udsuges mindst 15 l/s i bade- og wc-rum, mindst 10 l/s i wc-rum uden bad og i bryggers og mindst 20 l/s i køkkener, jf. § 443, stk. 5 — netop de rum, hvor fugten produceres. Køkkener skal desuden forsynes med emhætte med mekanisk udsugning og afkast til det fri, med tilstrækkelig effektivitet til at fjerne fugt og luftformige forureninger fra madlavningen, jf. § 443, stk. 3.

Vådrum har deres egen paragraf

Kapitlets sidste paragraf, § 339, stiller kravene til vådrum: vandtætte gulve og vægge, forbud mod rørgennemføringer i gulvet i den vandbelastede del, afledning til gulvafløb og vandtætningssystem ved skeletvægge og trækonstruktioner. De krav er gennemgået punkt for punkt i guiden om vådrum — her er det nok at vide, at badeværelset ikke klarer sig med de generelle fugtparagraffer.

Funktionskrav uden tal — og hvad det betyder i praksis

Ingen af de fem fugtparagraffer indeholder en talværdi. Kravene er formuleret som funktioner — ingen risiko for sundhed og skader (§ 334), ingen skadelig akkumulering (§ 335), intet fugtindhold med skimmelrisiko ved indflytning (§ 336), sikring mod vand og opsugning (§ 337), tæthed og afledning (§ 338). Det gør ikke kravene svagere, men det flytter dokumentationsbyrden: den, der projekterer og udfører, skal kunne vise, at funktionen er opfyldt. Hvordan det typisk gøres, uddybes i Bygningsreglementets vejledning — selve kravene står i paragrafferne ovenfor.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kræver BR18 om fugt i bygninger?

Bygninger skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så vand og fugt ikke medfører risiko for personers sundhed eller skader på bygningen, jf. BR18 § 334. Kravet suppleres af § 335 om fugt indefra, § 336 om fugtindhold ved indflytning, § 337 om fugt nedefra og § 338 om klimaskærm og tagvand.

Sætter BR18 en talgrænse for byggefugt ved indflytning?

Nej. Kravet i BR18 § 336 er et funktionskrav: bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Hvilket fugtindhold der er kritisk for det konkrete materiale, må afgøres og dokumenteres i den enkelte sag.

Skal materialer beskyttes mod fugt under byggeriet?

Ja. Ved udførelse af byggearbejder skal der træffes de foranstaltninger, der af hensyn til sne, regn og kulde er nødvendige for at beskytte fugtfølsomme materialer, og det skal sikres, at der ikke indbygges fugt i bygningen under opførelsen, jf. BR18 § 165.

Hvad gælder for fugt i kælder og terrændæk?

Bygninger skal sikres mod indtrængning af vand fra grundvand og overfladevand og desuden mod opsugning af fugt fra undergrunden, jf. BR18 § 337. Kravet er et funktionskrav og retter sig i praksis mod de bygningsdele, der ligger mod jord.

Skal tagvand afledes til afløb?

Ja. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb, jf. BR18 § 338. Klimaskærmen skal samtidig være tæt mod regn og smeltevand, og vandet skal kunne løbe af på forsvarlig måde.

Gælder fugtkravene også i vådrum?

Ja, og vådrum har derudover deres egne krav i BR18 § 339: vandtætte gulve og vægge, forbud mod rørgennemføringer i gulvet i den vandbelastede del og afledning af vand til gulvafløb. Se guiden om vådrum for gennemgangen af § 339.

Artiklen er redaktionel og skrevet på grundlag af reglementets egen tekst — den er ikke rådgivning og ikke en myndighedsafgørelse. Ved tvivl: læs kapitel 14 på bygningsreglementet.dk eller kontakt en certificeret rådgiver.